Et helt nyt kulturhistorisk og magtpolitisk foredrag, der både sætter pavekirkens udvikling ind i sammenhæng med Roms udvikling og ind i en større europæisk sammenhæng. Det er et foredrag, der trækker de lange linjer helt tilbage fra kejsertidens Rom og frem til i dag – med dets charmerende og betagende byliv.
Foredraget viser hvordan den katolske kirke arkitektonisk byggede videre på hele den klassiske kulturarv. Kejser Konstantin den Store legaliserede kristendommen og grundlagde et stort kirkebyggeri i Rom – herunder den gamle Peterskirke.
I middelalderen svinder Rom ind til en provinsby, men med renæssancen tager Rom et vældigt opsving – kunstnerisk, arkitektonisk, politisk og religiøst. Pavekirken trækker de ypperste kunstnere til Rom, og kunst og arkitektur bliver brugt både i kirkens religiøse og politiske bestræbelser. Reformationen i Nord-Europa sætter modreformationen i gang med udgangspunkt i Rom – og dette præger igen kirkebyggeriet, kunsten og kulturen og Roms udvikling. Barokken når i bogstaveligste forstand sit svulmende højdepunkt. I slutningen af 1800-tallet må kirken – i forbindelse med oprettelsen af nationalstaten Italien – opgive sin verdslige magt over Rom. Også dette ser vi eksempler på. Ligeledes hvordan Mussolini sætter sit særegne præg på byen Rom.
Foredraget er en stor kærlighedserklæring til Rom. Vi præsenteres for særlig udvalgte – kendte og mindre kendte – eksempler på kunst og arkitektur, som alt sammen sættes ind i en historisk sammenhæng og ind i forhold til de store idehistoriske strømninger. Og ikke mindst – billedmæssigt og med stemningsfyldt musik inddrages hele det nutidige dagligliv, sådan som det kommer til udtryk i farver, bygninger og mennesker..
