Der går ikke en dag uden at der sker dramatisk nyt i Iran. Det er helt umenneskeligt hvad den iranske befolkning må gennemgå af lidelser. Befolkningen har været på gaderne i årevis og nu her senest i januar, hvor præsteskabet brugte hårdhændet vold mod sin egen befolkning. Derefter har USA og Israel igen bombet løs mod Iran. Iranere bliver slået ihjel, men præsteskabet overlever tilsyneladende indtil videre. Hvad er det der foregår? Og er der noget håb for at befolkningen får bedre vilkår?
Jeg har rejst i Iran siden 2006 – dengang hvor Muhammedtegningerne satte dagordenen og den danske ambassade i Tehran blev brændt ned. Men som dansker bliver man modtaget med åbne arme – gæstfriheden er ganske simpelt overstrømmende. Og kritikken af præstestyret og regeringen er er lige så omfattende. Den veluddannede del af befolkningen har taget stilling: de vender præstestyret ryggen. Styret støtter sig på de mindre uddannede og mere traditionelle/religiøse i byen og på landet. Man mener at vide, at 4 millioner kan udkommanderes af systemet med kort varsel. Det er f.eks. dem, vi kan se demonstrere mod Vesten på TV. Det var dem, der i sin tid demonstrerede mod den danske ambassade tilbage i Muhammedtegningernes tid. Styret har fuldstændig kontrol med alt hvad der foregår i det offentlige rum i Iran. I hvor lang tid?
Samfundet er på mange måder delt mellem tradition og modernitet, mellem gamle og unge, mellem uddannede og ikke-uddannede. Mellem religiøse – og dem, der aldrig har læst et eneste ord i Koranen. Dem som også hører den forbudte vestlige musik – og som ser vestligt TV.
I dette foredrag vil det moderne Iran blive skildret. Og vi kommer helt tæt på nogle af de mennesker i oppositionen, der lever livet farligt. På den anden side skildres det islamiske system – med hele dets kontrol og undertrykkelse. Samtidig tages vi med gennem det uendelige smukke land med hele dets gamle persiske kultur, der uden videre kan føres 2.500 år tilbage i tiden. En kulturarv, som iranerne er meget stolte af – og som de samtidig oplever som en markant forskel til den arabiske kultur vestpå.
Jeg har studeret Mellemøststudier på Syddansk Universitet og har rejst ganske meget i Iran. Og har gode kontakter dertil.
